Til min dyrebare lille pige!

---

Så kom julen. Denne vores første jul uden din fysiske tilstedeværelse. I stedet blev det en jul med en smertende bevidsthed om dit fravær.

Lille juleaften græd jeg som pisket i din fars armhule. Hulkede og savnede dig, så det gjorde ondt helt ind til marv og ben. Opmærksomheden på at min kærlighed til dig var dit navn indgraveret i et lille forgyldt hjerte, bed i hver en centimeter i af mit legeme.

Jeg ønskede desperat at det var sket for en anden, ønskede desperat atter at fornemme din duft. Virkeligheden kom for tæt på, virkeligheden var en klam hånd på mine skuldre og jeg havde svært ved at acceptere realiteterne. Lille juleaften ønskede jeg, at vi var sammen og selvom det ikke var på denne jord.

Det blev bedre – måske netop heldigvis. Juleaften var vi på din grav for at tænde lys og så mange havde æret dit minde. Du var i tankerne hos så mange. Du har forandret vores liv for altid, du har rørt mange med din sjæl og med dit halve hjerte lærte du os, at man sagens kan elske helt.

Jeg har dage, hvor jeg slet ikke forstår at virkeligheden er virkelig. Dage, hvor jeg forestiller mig det anderledes og dage, hvor jeg gennemspiller de 4 sidste dage i dit liv.
Kunne du mærke, at vi var hos dig?
Fornemmede du vores kærlighed?
Mange spørgsmål og jeg tænker, at hvis jeg holder øje, så vil du med tiden give mig svar.

Cirkeline… jeg elsker dig og du har ikke kun forandret mit og din fars liv. Du har forandret os som mennesker – og når jeg bliver allermest ked af det, så tænker jeg: Dit liv fik mening og jeg vil aldrig være alene i tabet og med smerten: Dette deler jeg med din far og skønt du ikke fysisk er til stede, så er vi alligevel fælles om dig, smerten, savnet og processen. Du skabte denne helt fantastiske følelse af sammenhold mellem os; det er en pokkers dyrebar egenskab.

For så mange ting er jeg dig taknemlig. Du er hos mig på en helt speciel og ganske udefinerbar måde. Til stadighed opdager jeg nye ting hos mig selv; ting, forandringer… der sker og er sket alene pga. dig. Jeg er mor; din mor og det er som om, at du sørger for, at jeg aldrig glemmer det. End ikke for et øjeblik.

Jeg elsker dig.

Din mor
(27. december 2004)