2. december 2004
Også i lejligheden i Brønshøj har julen fået sit indtog. Pynt er der ikke meget af, tror egentlig det gemmer sig i nogle kasser på loftet, men jeg orker ikke tjekke det. I stedet venter vi til juletræet bliver slæbt hjem... det må da være pynt nok!
Til gengæld har jeg jo (som nævnt en million gange før) en vidunderlig mor, i år kom hun både med hjemmelavet kalenderlys og en herlig pakkekalender. Sidstnævnte skal ind imellem deles med Cirkeline, men jeg tror lige det går.
I går fik jeg slik og Cirkeline fik en fin lille snemand på en rød kælk.
Arbejdet er sagt op. Det var simpelt hen det bedste, jeg har gjort længe. Pædagogikken lægges på hylden og jeg starter til januar på handelsskolen. Et 18ugers HGs forløb og efterfølgende (forhåbentlig!) en herlig praktikplads som lægesekretær.
4. december 2004
Cirkeline har fået sig en legekammerat; en sort og hvid broget kat og sikke en køn ven den er… i dag havde den taget en engel og slæbt den med sig og væk fra graven. Sgu godt gået, at jeg ligefrem må rende rundt og rydde op efter dem.
5. december 2004
Lin på snart 4 år: "Jeg kender godt Frederikke. Hun har en lille sød baby, der hedder Cirkeline. Men hun er død nu og moderen savner hende"
8. december 2004
"Kom læg dig på min pude mor og syng en lille sang"
Lytter til Anisettes version af "Solen er så rød, mor" og græder. Det var vores sang til Cirkeline og jeg har dårligt turde nynne den siden bisættelsen. Anisette har en helt fantastisk stemme og hendes måde at fremføre denne børnesang er ganske speciel. Så enkel i sin vokal.
Det kan ikke betale sig for mig at påstå, at dagene ligner hinanden. Sådan er det jo sjældent. Til gengæld kan det betale sig for mig at sige, at dagene ikke byder på de store begivenheder. Jeg slikker dybe og til tider betændte sår – alt i mens jeg forsøger, at holde mig oven vande. Jeg synes, at det går fremad og jeg føler mig så privilegeret over, at Ulrik og jeg kan gå sammen igennem tabet.
14. december 2004
Allerede 4 måneder siden at jeg bandede og svovlede som en datter af en havnearbejder. For 4 måneder siden brølede jeg af smerte som epiduralblokaden holdte op med at virke. For 4 måneder siden brølede jeg: JEG SKAL KRAFTEDEME IKKE HAVE NOGET af en horde af velmenende jordmødre, da spørgsmålet lød: Vil du have ilt eller lattergas i stedet for? For 4 måneder siden skreg jeg desperat, at jeg blev vanvittig og at de skulle få den ud. For 4 måneder siden overvejede manden kraftigt om han kunne få ægteskabet opløst… for det var bestemt ikke hans kone, der lå der i en seng og brølede på en fødestue på Herlev hospital. For 4 måneder siden var der hele tre jordmødre, to læger, en mand og en veninde til at finde sig i de verbale øretæver som sprang fra mine læber som spejderhagl. For 4 måneder siden så Cirkeline dagens lys og på et enkelt øjeblik var pinslerne glemt.
Det bliver en anderledes jul i år og på en eller anden måde, så kommer disse 4 måneder til være så skelsættende for os. Måske fordi det er midt i december.
15. december 2004
Underligt at blive taget med bukserne nede iført en morgenkåbe. Onsdag morgen, varm kaffe i koppen og P1 i radioen. Et indslag om weblog-fænomenet og Tone fortæller om hendes oplevelser, erfaringer. Pludseligt bliver Cirkelines navn nævnt, kaffen kommer galt i halsen og det sidste øjeblik i hendes liv bliver læst højt.
Jeg vidste det kraftedeme: Det er jo sket ikke sket for mig, men for en anden! En surrealistisk oplevelse. Ikke desto mindre så blev jeg utrolig glad for Tones ord og med et ændrede denne anerkendelse, hvordan jeg havde det denne onsdag morgen. Det skulle alligevel blive en god dag. Tak!
17. december 2004
I dag var det første gang, at jeg holdte en baby siden Cirkeline og det var slet ikke så farligt som jeg forestillede mig. Jeg imponeres til stadighed over, hvordan tankerne kan kværne derudad uden ende og følelserne så alligevel er intakte. En dejlig unge og med et herligt smil. At han fik skidt en enkelt gang og gylpet en helvedes masse mens vi var sammen, var til stor morskab for mig… og højst sandsynlig også hans mor – om end vi blev enige om at til pænt brug, det var han nu ikke.
Vi fik også besøgt Cirkeline, der selvfølgelig havde sørget for massevis af vand fra himlens grå bassiner og hun fik en sød lille lygte (må huske kameraet i morgen). Det var en hyggelig dag og jeg nyder virkelig at vise min datters grav frem.
En ny tradition er blevet indført. Hvert barn skal have deres private pynt på juletræet. I år er det så Cirkeline. Vi har købt en lyseholder til juletræet fra Georg Jensen med et hjerte og på dette hjerte bliver hendes navn indgraveret. Vi kan hente det færdige produkt den 23. december.
18. december 2004
Sødmælk-i-mine-øjne. En god dag, men mærkeligt nok også en lang dag. Har haft besøg af svigermekanikken og i flok gik vi på kirkegården. Cirkeline fik flere blomster og hendes grav er et sandt jule-mekka. Hyggeligt og jeg nyder den opmærksomhed, hun til stadighed får. Bagefter æbleskiver, chokoladekage og kaffe i lejligheden.
Jeg synes det er mærkeligt, at hun ikke længere er blandt os og endnu mere underligt, hvordan tingene vender tilbage til normen… selvfølgelig med små ændringer; for jeg er helt sikkert blevet en anden. Jeg savner hende og spekulerer tit over, hvad en lille pige på 4 måneder kan? Vemoden er ikke længere denne altoverskyggende substans og jeg indrømmer det gerne – måske mest fordi jeg forestiller mig, at det er helt normalt – der er øjeblikke; stunder, hvor jeg ikke tænker på hende. Og når jeg så atter kommer i tanke… så er det ok. Jeg har det ok. Jeg er ok.
Gaverne til at smide under juletræet er indkøbt og jeg glæder mig som en sindssyg til det bliver den 24. december. Elsker lyden af gavepapir, der bliver flået fra hinanden. Elsker duften af julemad, der hænger i alle afkroge og det vil sikkert (som altid!) være med febervarme kinder, at jeg vågner denne helt specielle morgen.
Ulrik og jeg har indført en ny tradition. Hvert barn (vi får) skal have deres eget julepynt til træet og gerne noget vi kan samle videre på. Så det bliver lyseholdere fra Georg Jensen, således får de jo ikke kun deres eget julepynt, men kan også være med til at tænde deres eget lys.
I år er det jo så Cirkeline og vi har købt en lyseholder med et hjerte på og får hendes navn indgraveret i det.
19. december 2004
4. søndag i advent. Juletræet er blevet slæbt hjem og pyntet. Der er tændt adventslys hos Cirkeline; hun har haft gæster og fået gave sendt med posten.
22. december 2004
Jeg troede sgu at en var død op ad knappen til vores dørtelefon, det skulle derimod vise sig, at det var pakkeposten og i favnen havde han den største pakke. Jeg sværger! Jeg havde en svag fornemmelse for, hvem det var fra og flåede - som en åndssvag - pakken fra hinanden (resultat: gulvet er dækket af rigtig mange stykker pap).
En frygtelig sød bamse kom til syne og et kæmpe hvin forlod mine lunger. Altså Cirkeline, nærmest skreg jeg, den er sgu til dig! Bagefter kom hundredvis af vand fra min øjne og så tog hikken over. Der var også et dejligt kort og en æske velsmagende chokolade. Så snart skal jeg på graven, tænde lys, sætte bamsen og tage billeder til hendes fotoalbum.
Er sgu så glad og stolt, at jeg snart revner!
23. december 2004
Der er taget hul på julen… og jeg synes ærlig talt ikke, at det er så skide skægt. Måske bliver det bedre, men lige nu; der mangler noget.
25. december 2004
Den første jul uden - det har ikke været helt nemt, men det har bestemt hjulpet, at så mange har forkælet vores lille pige. Der vil blive lagt en masse nye billeder ind hendes fotoalbum en af dagene.
27. december 2004
Hovedet er fuld af ord, hjertet fuld af savn og julen har været 4 blandet dage, rent følelsesmæssigt. Føler mig sgu så pokkers snydt og lillejuleaften ville jeg så gerne, at denne; min virkelighed var en andens. Det hjælper at tabet ikke er mit alene, hjælper at også Ulrik har mistet og vi er fælles i denne proces.
Et tilbageblik på året, der gik? Gider ærlig talt ikke – der er skrevet nok på disse sider, i hvert fald hvad angår dette år. En sidste ting vil jeg dog frygtelig gerne: Jeg vil gerne sige tak til alle jer, der har forsøgt at trøste og støtte. En tak til jer, der har forkælet min lille datter og fyldt hendes grav med omsorg og kærlighed. Tak og et forhåbentlig lykkebringende nytår.
