Mandag, den 25. august 2003
(første forsøg)
På trapperne og klar, godt som i hvert fald. Om tre dage spiser jeg den sidste p-pille og skal efterfølgende scannes hos gynækologen. Hentede hormon ampullerne på apoteket i dag. 300 enheder til 953 kr. og fratrukket i prisen er de 480 kr. som sygesikringen gav i tilskud. Det er altså ikke helt billigt – og der er altid mulighed for at vi skal på den igen.
Ampullen kalder jeg altså for Gustav, mest fordi så er det ikke så fremmed, så Gustav er kommet på køl indtil han skal bruges en gang i næste uge. Bare kald mig tosset, ikke desto mindre så morer det mig og kæresten.
Fredag, den 29. august 2003
(første forsøg)
Den sidste p-pille er spist. Klokken otte i morges
blev jeg scannet hos gynækologen for at se om alt var som det skulle
være - og det var det. Formålet med scanningen var at sikre at der
ikke sad væskeblære på æggestokkene, da dette kunne forvolde
problemer ved stimulering af hormoner, fx overstimulering således at
blærerne springer. Så nu er der blot at vente på at menstruationen
sætter i gang, og indtil videre satser vi på at kunne begynde
indsprøjtninger på tirsdag.
Mandag, den 1. september 2003
(første forsøg)
I går begyndte min menstruation og i dag kontaktede
jeg så gynækologen. Aftalen er at jeg fra på onsdag begynder med
indsprøjtningerne, dagligt skal jeg sprøjte mig selv med 50 enheder
og i seks dage frem. Tirsdag den 9. september skal jeg så til
gynækologen kl.: 8 om morgen og scannes for modne æg.
Onsdag, den 3. september 2003
(første forsøg)
I morges fandt den første indsprøjtning sted.
Kæresten var manden der førte sprøjten, og skønt det foregik med
lidt usikkerhed - for som han sagde; det er ikke rart at skulle
stikke en anden - så klarede vi det fint, og det gjorde slet ikke
ondt, faktisk kunne jeg slet ikke mærke nålen.
Torsdag, den 4. september 2003
(første forsøg)
Her til morgen skulle jeg sprøjte mig selv eftersom
jeg havde haft en nattevagt. Denne gang gjorde det ondt og jeg
blødte også en smule efter nålen var trukket ud. Har sikkert ramt en
vene. Umiddelbart kan jeg ikke mærke hormonerne, kæresten synes dog
at kunne spore en ændring af adfærd; måske fordi jeg resten af dagen
har gjort hovedrent.
Fredag, den 5. september 2003
(første forsøg)
Ingen ko på isen. Overhovedet. Jeg sprøjtede mig
selv i dag, ingen smerte og intet blod. Da jeg cyklede hjem fra
arbejde i dag - i myldretiden - kunne jeg mærke en ændring af humør.
Jeg har det som er jeg præmenstruel og der skal meget lidt til at
bringe mit pis i kog. Alle bilister er nogle idioter og jeg får
næsten lyst til at gøre vold på dem. Mon det er hormonerne? Måske er
jeg bare træt, jeg stod op kl.: 05 i morges.
Lørdag, den 6. september 2003
(første forsøg)
Vækkeuret ringede kl.: 07, indsprøjtninger skal
helst foregå på samme tidspunkt hver dag og det er et ganske
urimeligt tidspunkt at stå op på. Mindes den gang - for 8 år siden -
hvor undersøgelserne væltede ned over mig, grunden var at finde
årsagen til min meget uregelmæssige menstruation; så hver eneste
morgen skulle jeg tage min temperatur kl.: 7... det var i den
periode hvor jeg havde gibs til knæet. Underligt ydmygende, faldt
altid i søvn og vågnede først da termometeret bippede sin stædige
lyd. Nuvel... i morges gjorde det ondt når jeg stak med nålen, til
sidst vækkede jeg kæresten - det gjorde ingen forskel. Jeg har dog
fået min indsprøjtning. I går var jeg vred, i dag er jeg ked af det,
ulykkelig og sårbar. Jøsses holder det aldrig op?
Søndag, den 7. september 2003
(første forsøg)
Vågnede som vækkeuret ringede klokken 7 i morges...
mand det er et urimeligt tidspunkt at stå op en søndag. Jeg gav mig
selv den anden sidste indsprøjtning, ingen smerte og så smuttede jeg
ind under dynen til kæresten. Er nu spændt på hvad gynækologen siger
på tirsdag når jeg skal scannes.
Mandag, den 8. september 2003
(første forsøg)
Her til morgen tog jeg den sidste indsprøjtning med
Puregon for denne omgang, hvilket betyder at jeg i morgen skal
til gynækologen og scannes for modne æg. Er tilfældet at sådanne æg
er til stede vil han give mig en ægløsningsindsprøjtning.
Torsdag, den 9. september 2003
(første forsøg)
På den igen. Blev scannet i morges og gynækologen
så skam ganske tilfreds ud, som han fortalte mig at der nu er 20
umodne æg i hver æggestok. Ja, sagde han så - nu er fidusen jo at få
modne et par stykker af disse, men ikke dem alle samme. Derfor skal
jeg de næste tre dage gå fra 50 enheder pr. dag til 75 enheder af
puregon... og så er scannes igen på fredag. Og indtil videre ser det
jo ud som om at alt går efter planen, hvilket kun kan gøre mig
tilfreds. Denne gang fik vi 75 procent i tilskud, så for 300 enheder
puregon gav vi "kun" 358 kr.. Det kan altså gøre én glad.
Torsdag, den 11. september 2003
(første forsøg)
I tre dage har jeg fået 75 enheder Puregon med henblik på at
stimulere de umodne æg i mine æggestokke, jeg synes ikke at kunne
mærke en forskel i mit humør. I morgen skal jeg så scannes igen, og
denne gang tager kæresten med, men det er mere af praktiske
transport grunde end for selve scanningens skyld.
Fredag, den 12. september 2003
(første forsøg)
Nu den 9. dag på puregon og stadig ingen modne æg. Jeg var hos
gynækologen i morges og resultatet er at jeg skal fortsætte i
yderligere tre dage med at indsprøjte 75 enheder, og så scannes igen
på mandag. Typisk PCO problematik; umodne æg. Fik en tanke på vej
hjem fra gynækologen; hvad om de aldrig vil modnes?
Mandag, den 15. september 2003
(første forsøg)
Den 13. dag på hormon. En scanning i morges og stadig ingen modne
æg, så nu er enhederne sat op til 100 enheder pr. dag og de næste
tre dage frem. Altså skal jeg scannes igen på torsdag. Denne gang
kostede ampullen 232 kr., og straks har jeg en barnlig tanke;
fortsætter de mange procenter, så giver de mig vel snart penge for
at indlevere min recept. Gid det var så vel, hahahaha. Nuvel,
spurgte gynækologen om hvor længe jeg kan fortsætte på hormonerne,
mener på et tidspunkt så er min slimhinde vel så tyk at den skal
bløde. Det var den ikke, jamen så lad os da endelig fortsætte... kun
kæresten der lider under det.
Tirsdag, den 16. september 2003
(første forsøg)
Af en og anden årsag var det ganske ubehageligt at stikke mig selv i
morges. Det blev gjort, men jeg nåede også op til flere mislykket
forsøg. Hvad mon gik galt?
Torsdag, den 18. september 2003
(første forsøg)
Op på briksen igen. Den ene æggestok ville slet ikke vise sig for
fotografen, men den anden skulle jo selvfølgelig lige prale med at
den indtil videre - og ud af 20 mulige - har været i stand til at
modne et lille bitte æg. Det går i hvert fald ikke stærkt, var
gynækologens kommentar og jeg ved ikke særlig meget om hvad der er
rekorden, men et lille bitte æg er da bedre end slet ingen ting. De
næste tre dage skal jeg fortsætte med 100 enheder pr. dag og så
scanner han mig igen på lørdag.
Ampul pris: 215 kr.
Lørdag, den 20. september 2003
(første forsøg)
En tur hos gynækologen denne lørdag. Endnu flere æg er modnet, men
kun to synes at være store, så to dage mere på hormoner og så håber
gynækologen at jeg er klar til insemination på onsdag. Det er
spændende at se om alt går efter planen.
Mandag, den 22. september 2003
(første forsøg)
Det store øjeblik hos gynækologen. To store, fine og modne æg viste
sig for fotografen - så i aften kl.: 23 skal jeg give mig selv en
ægløsningsindsprøjtning og vente i to dage. Pludselig synes det som
en frisk forandring efter 19 dage på hormoner, hvor enheder langsomt
er blevet forhøjet. På onsdag skal kæresten så aflevere sin sæd til
oprensning og tre timer senere skal jeg turen fordi gynækologen og
insemineres. Der vil gå omkring 14 dage før jeg kan få svar på
eventuel graviditet. Så hold vejret sammen med mig.
Onsdag, den 24. september 2003
(første forsøg)
Blev insemineret lidt i to i dag. Gjorde egentlig ikke ondt, men en
usædvanlig fremmed oplevelse; ingen kærtegn kun et klinisk indgreb.
Om 14 dagen kan vi få et svar... kryds dine fingre
Onsdag, den 8. oktober 2003
(første forsøg)
Så er der gået 14 dage - og ventetiden har faktisk været til at
overkomme, om end jeg både i går og i dag har mærket en vis form for
rastløshed. Jeg har ikke rigtig mærket tegn på hverken det ene eller
det andet, men jeg kan heller ikke med sikkerhed sige hvad jeg skal
holde øje med. Jeg har heller ikke snydt og brugt alverdens
graviditetstest på mig selv... mest af alt har jeg taget det med ro
efter devisen om; skal det være, så lad det være. I morgen tidlig
skal jeg aflevere en urinprøve hos gynækologen, så vi må vente lidt
endnu.
Torsdag, den 9. oktober 2003
(første forsøg)
Prøven kunne ikke give noget resultat, hverken i den ene eller anden
retning. Så efter weekenden skal jeg aflevere en ny urinprøve. Vi
venter lidt endnu.
Senere:
Vi behøver ikke længere at holde vejret. Fire timer efter mit
'urinbesøg' hos gynækologen fik jeg min menstruation. Har voldsomme
smerter i underlivet, hvilket jeg tilegner det faktum at jeg reelt
for første gang oplever en ægløsning og så er jeg træt. Kan være at
en egentlig reaktion først kommer senere. Lige nu forsøger jeg vist
mest af alt at sunde mig.
Fredag, den 10. oktober 2003
(andet forsøg)
Snakkede med gynækologen i morges og vi starter forfra eller op igen
eller hvad man nu siger på mandag med de daglige indsprøjtninger.
Umiddelbart virker forløbet meget lig med det første forløb, dvs. at
jeg skal sprøjte mig selv med 50 enheder syv dage og så scannes
mandag, den 20. oktober. Jeg har det godt og føler mig klar til
anden omgang - selvfølgelig krydser jeg alt hvad jeg har og håber
det lykkes... i hvert fald at lykkes og måske snart!
Mandag, den 13. oktober 2003
(andet forsøg)
Og vi er gået i gang igen. Havde næsten glemt hvordan jeg skulle
stikke mig, men heldigvis havde kæresten lige overskud - med
overtøjet på og bilnøglerne i hånden - til at stikke for mig. Ind,
tæl til ti og ud igen.
Tirsdag, den 14. oktober 2003
(andet forsøg)
Ind i mellem så undres jeg over mig selv. Efter små 14 dage uden
daglige hormonindsprøjtninger, så synes jeg allerede at have glemt
rutinen - i hvert fald er jeg lige ved at komme fra det faktum at
jeg jo skal sprøjte mig selv om morgen. Kæresten førte sprøjten og
jeg kalder ham Doktor Løye, måske fordi han synes at gøre det med en
øvet hånd og i en hurtig bevægelse er det hele klaret.
Fredag, den 17. oktober 2003
(andet forsøg)
Det er underligt. Jeg er ikke specielt vild med at sprøjte mig de
her dage, jeg gør det og det gør ondt og har givet mig mærker... og
jeg forestiller mig at jeg inden behandlingerne er slut har et stort
blåt mærke på min mave. Synes ikke at mærke noget til hormoner,
andet end jeg er træt - hvilket jeg også var ved første behandling,
måske er det mine bivirkninger?
Onsdag, den 18. oktober 2003
(andet forsøg)
Jeg har blå mærker i kødet fra navlen og nedefter - og jeg synes
seriøst at det er underligt, mener der var jo ingen blå mærker under
første behandling. Jeg var træt under første behandling og jeg er
træt denne gang - jeg er meget træt og nødt til at strukturere min
dag ellers falder jeg bare i søvn. Mandag skal jeg en tur til
gynækologen.
Overvejer at stikke mig i balden fremover.
Tirsdag, den 21. oktober 2003
(andet forsøg)
Jeg blev scannet i mandags efter 7 dage på 50 enheder Puregon pr.
dag. Der sker jo ikke en skid var min gynækologs eneste kommentar,
så nu er jeg sat op til 75 enheder pr. dag og skal scannes igen på
fredag.
Fredag, den 24. oktober 2003
(andet forsøg)
Nåede det lige i sidste øjeblik her i morges. Nogle umodne æg på
vej, men det går langsomt. Jeg fortsætter med 75 enheder i fire dage
og scannes igen på tirsdag.
Tirsdag, den 28. oktober 2003
(andet forsøg)
Dagens besøg hos gynækologen har resulterede i at jeg i dag sprøjter
mig med 75 enheder Puregon. I morgen skal jeg have en
ægløsningsindsprøjtning og fredag eftermiddag skal jeg så
insemineres. Der er to æg lige som første gang. Jeg krydser mine små
(fede og fedtede) fingre. Hvad med dig?
Pris i alt for 3 ampuller; 645 kr.
Onsdag, den 29. oktober 2003
(andet forsøg)
Klokken er 23 og jeg har fået ægløsningsindsprøjtningen. Nu er jeg
træt.
Fredag, den 31. oktober 2003
(andet forsøg)
Ud og hjem på samme billet. Faktisk er transporten til og fra
gynækologen betydelig længere end den tid det tog ham at inseminere
mig. Sædprøven var markant bedre end sidste gang, og jeg forstår
pludselig hvorfor kæresten synes bægret var for småt. Nu skal der gå
fjorten dage.
Onsdag, den 5. november 2003
(andet forsøg)
Det er underligt, der skete to ting da jeg startede på hormoner; for
det første er jeg usædvanlig træt og har lyst til at gå i seng inden
jeg overhovedet er stået op; for det andet så har jeg ikke længere
den samme fornemmelse for min krops signaler som tidligere
Der er en uges ventetid endnu.
Fredag, den 14. november 2003
(andet forsøg)
Min gynækolog er på kursus, så der er ikke noget svar før på mandag.
Indtil da; jeg har virkelig ondt i mine bryster - de føles som to
modne bylder. Ikke specielt sexet.
Mandag, den 17. november 2003
(andet forsøg)
Endelig oprandt dagen, og der var sgu gevinst på mit nummer. Nu må
det gå sin gang og den 10. december skal jeg scannes.
