Af Rikke Hast – bragt i Ude og Hjemme nr. 31, den 2. august 2006 (Artiklen er gengivet efter tilladelse).

Mistede barn og fik et nyt:

Gustav er ikke en erstatning

---

Frederikke skulle have hjælp til at blive gravid. Stor var glæden, da det lykkedes, og hun fødte en lille en pige. Kort efter fødslen viste det sig, at Cirkeline led af en kompliceret hjertefejl, og hun døde efter blot 10 dage.

Et hjerte er placeret ved gravstenen med inskriptionen: Vores hjertebarn Cirkeline. Der er fredeligt på kirkegården i Brønshøj i København. De eneste lyder kommer fra fuglene og den ni måneder gamle Gustavs moslen med sin krammegiraf.

»Vi har valgt, at Cirkeline skal være tæt på vores hjem. Det er et familiegravsted, og planen er, at Ulrik og jeg engang også skal ligge her. Så vi alle sammen kan være sammen igen«, fortæller Gustavs mor, 33-årige Frederikke Løye.

Frederikke og hendes mad, Ulrik, 31, fik kun 10 dage sammen med deres lille datter. Cirkeline led af en kompliceret hjertefejl, som blev opdaget fem dage efter fødslen. Den 24. august for to år siden sov den lille pige fredfyldt ind.

Frederikke har PCO, en sygdom i æggestokkene, der bl.a. giver nedsat fertilitet. Det vidste hun allerede, da hun mødte Ulrik. Da de havde kendt hinanden i tre år, og ønsket om at blive forældre voksede dag for dag, besluttede de sig for, at Frederikke skulle insemineres. Hun blev hurtigt gravid, og stor var parrets lykke, da de den 14. august 2004 endelig kunne ønske deres lille prinsesse velkommen til verden.

»Vi nåede de første euforiske barselsdage. Det var først, da vi kom hjem fra sygehuset, at det gik galt«, husker Frederikke.

Hun og Ulrik fik at vide af lægerne, at der kun var 10 procent chance for, at Cirkeline ville overleve en livsnødvendig, men meget kompliceret hjerteoperation. Selvom Cirkeline overlevede indgrebet, der skulle være det første af flere, var der kun en minimal chance for, at hun ville blive tre år. De nybagte forældre ønskede ikke at udsætte deres lille datter for så barsk og ulige en kamp.

»Det var en rædselsfuld beslutning. Da den var truffet havde vi tre dage med et barn, vi vidste ville dø fra os. Vi havde taget en barnevogn på Rigshospitalet, så vi kunne køre ture med hende. Ventiden var ulidelig. På en måde håbede vi, at det snart ville være forbi: At Cirkeline ville dø. På den anden side ønskede vi, at det skulle var for evigt«.

Efter Cirkelines død blev Frederikke og Ulrik rådet til at vente med at barn nummer to. Men at komme hjem til en lejlighed med pusleplads og vugge, uden et barn, affødte et stort tomrum.

I en dagbog, Frederikke har ført på nettet over forløbet, skriver hun om sin frustration og afmagt: »hvis bar der var en, der gad stoppe denne forbandet klode – for jeg vil kraftedeme gerne af!« [Indskudt af Frederikke: Hverken forbandet eller kraftedeme bliver brugt i artiklen, desværre!].

»Vi sørgede over Cirkeline og var fuldt ud klar over, at endnu et barn ikke skulle være en erstatning. Fra sygehuset vidste vi, at der var en forhøjet risiko for at få endnu et barn med hjertefejl, selvom den hjertefejl, Cirkeline havde, ikke var arvelig«, forklarer Frederikke

Hun blev derfor fulgt nøje under hele sin graviditet. Havde fosteret en hjertefejl, ville en scanning kunne afsløre den, og graviditeten ville kunne afbrydes.

»Selvfølgelig var jeg nervøs under min graviditet. Inderst inde kæmpede jeg jo nok med angsten for, at meget der kunne gå galt undervejs. Jeg var også tvunget til at bearbejde min sorg. Vi ønskede jo ikke for den lille ny, at han skulle komme til verden i et spind af uforløste følelser«, husker Frederikke

Da Gustav blev født – sund og rask og uden hjertefejl – den 30. september i fjor, føltes alt anderledes end med Cirkeline. Frederikke tror, det har betydning, at han er en dreng. Det hjælper hende med at adskille tingene.

»Cirkeline er her stadigvæk. Jeg har fortsat to børn. Men tiden efter med Gustav har hjulpet mig godt på vej. Han er til stede, er levende og har krav på omsorg. Han skal ikke stå i skyggen af en søster, der ikke er her længere«, forklarer Frederikke.

Når Gustav engang er blevet gammel nok til at forstå, vil han naturligvis få historien om den søster, han aldrig lærer at kende.

»Han skal høre om Cirkeline. Men kan skal ikke tage del i en sorg, der ikke er hans«.